Æbleprojektet og Pomet

På Melstedgård har vi bevaret de gamle bornholmske æblesorter.

Gennem en lang årrække har vi på Melstedgård arbejdet med at bevare de skønne gamle lokale æblesorter.

En dejlig æblelund på grønningen bag gården og en æblesamling, et såkaldt "pomet", lige nord for gården danner rygradden i samlingen.

Arbejdet med at indsamle podekviste går langt tilbage og vi har nu en fin samling af de vigtigste bornholmske æbler. I pometet sikrer vi deres overlevelse og sørger for at opformere dem så de kan komme flere til gode.

Der har i de seneste år været en øget interesse i danske æbler og vi samarbejder også med for eksempel pometet.dk, under Københavns Universitet, og forskerere fra nær og fjern.

I skafferiet kan man købe små pottede træer til sin egen haven.  

Da vi er så glade for æbler, er det måske ikke nogen overraskelse, at æbler også spiller en hovedrolle i årets vigtigste dag på gaarden: Æblets Dag.

I september, når de første æbler er ved at være klar , inviterer vi hvert år alle der har lyst til Æblets Dag. Alle er velkomne til en dag med fest og farver.

Vi laver æbleflæsk og æblekage og grønningen er fyldt med stadeholdere og glade mennesker. Hold øje med datoen på siden her - eller på facebook.