Danmarks første regionale madkulturhus
Et unikt kulinarisk mødested for øens producenter, beboere og gæster. Her vil madkulturen udvikle sig gennem smag, leg og produktion – mod et mere frugtbart bornholmsk fødevareunivers.

LANGBORDSMIDDAG
Madklub: Kom og spis med nogen du ikke kender!
Hver onsdag fra onsdag d. 25/6 til og med onsdag d. 13/8
Igen i år har vi vores populære langbordsmiddage sommeren igennem.
Vi mødes og tilbereder et måltid sammen. Helst udenfor – hvis vejret tillader.
Vi sørger for at grillen eller bålet er tændt, og de fleste ingredienser er parat og til at gå til. Måske bliver I sendt i haven for at hente urter, salat eller bær: og så laver vi maden sammen.
Vi spiser og hygger med dem, der kommer, og når maverne er fulde, og I ikke orker mere, så siger vi godaften og godnat til hinanden og til dyrene!
Det er en herlig måde at nyde en aften og et måltid og dele noget med nogen, du ikke kender – endnu!
Læs mere om langbordsmiddag og tilmeld dig her
Pris for mad:
Voksne kr. 260,-
Børn (5-12år) kr. 130,-
Drikkevarer tilkøbes efter ønske.
MADKULTURHUSET
Huset, der blev opført i 2015, skaber med sin fleksible arkitektur et helt unikt mødested for for både øens gæster og beboere. Det ligger smukt i den gamle have, side om side med Melstedgård, og spejler de gamle længer. Landbrugsmuseet Melstedgård og det nye madkulturhus forener tradition og historie med den moderne bornholmske madkultur, og gennem leg, eksperimenter og opbygning og indsamling af erfaring og viden, vil vi være med til at bevare og udvide det bornholmske fødevarenivers.
På gaarden møder gæsterne både den historiske fødevareproduktion og gamle køkkentraditioner, og den moderne blomstrende Bornholmske madkultur – Og altid med råvaren, tilberedningen og samværet som omdrejningspunkt.
Vil du holde et arrangement i Madkulturhuset?
Udover egne arrangementer, kurser, workshops og events er det også muligt at leje Madkulturhuset til netop dit arrangement. Interesseret? Så kontakt os på mad@gourmetbornholm.dk
Samarbejdet
Bornholms Museum fødte idéen med at forny landbrugsmuseet og sammen med Gourmet Bornholm – en del af Regional Madkultur, Bornholms Landbrug, HORESTA, Destination Bornholm, Campus Bornholm, Bornholms Regionskommune, Væksthus Hovedstadsregionen og LAG-Bornholm er Gaarden – Bornholms Madkulturhus skabt i fællesskab.
Gaarden rummer de fysiske rammer for et madkulturhus, som skaber aktiviteter, oplevelser og uddannelse. Det er kulinarisk møde- og udviklingssted for fødevare-erhvervet nationalt og regionalt, bornholmerne og øens gæster. Alle fødevare-aktører inviteres ind i denne open-source ramme med hver deres behov, idéer og aktiviteter. Gaarden medvirker til at forme en bæredygtig erhvervsudvikling i samspillet mellem borgere, turisme- og fødevareerhverv.
Finansiering:
Gaarden – Bornholms madkulturhus er opført med støtte fra RealDania & Stedet Tæller, EU’s Regionalfond, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, Færgen samt Sparekassen Bornholms Fond.