Aarsdale Røgeri & Bistro
Der brænder en særlig ild i Årsdale – og den svøber sig ikke kun over skorstenen, røgeriet, sildene, laks og makrel, den brænder også for det lokale, de lokale.
Hos Aarsdale Røgeri & Bistro handler det om at gøre turistsæson til helårssæson. Om at gøre udkant til forkant. Om at udnytte det bedste i menneskene. Det erfarne guld, med særlig kunnen – som er too good to go. Men også det unge guld, med uprøvede muligheder– som er too good to waste.
Når man fører dem sammen om en mission, en virksomhed – eller som det hedder på godt dansk: ”et gøremål”, så sker der noget. Der bliver aktivitet drevet af nødvendigheder, inspiration og fællesskab.
Når vi arbejder sammen, spiser vi bedre sammen, lever bedre sammen – og inspirerer andre. Der skal tændes op og røres rundt i alt – og ikke kun i de gamle røgovne og gryder der står i køkkenet.
For der er brug for at tænde godt op under nye tanker – for havet lider, fjordene dør, gader og butikker står tomme i vores byer samtidig med vi bliver flere og flere og mere og mere ensomme. Det skal der laves om på. Det skal være en ny inspirerende attraktion – og duften fra røgeriet skal kunne duftes over hele Danmark.
