Om Foreningen


Gourmet Bornholm arbejder for at fremme udvikling og salg af kvalitetsfødevarer på Bornholm og i resten af Danmark, og ønsker at medvirke til fornyelse og udvikling med respekt for tradition, kultur og historie. Der lægges vægt på at følge sporet fra tallerken til oprindelse og på at fortælle en god historie om råvarernes herkomst.

Finn i Svaneke dyrker hveden. I Aakirkeby laver Niels den hårde durumhvede til mel. Susanne laver melet til prisbelønnet pasta: Regional Madkultur er først og fremmest ildsjælenes historie.

Over en lang årrække har de skabt det bornholmske fødevaremirakel. Overalt på øen kan du i dag møde lokale fødevarer på et uhørt højt niveau. Du kan møde nogle af landets bedste kokke rundt om i køkkenerne på øen. Hvert år i juni inviteres de mest talentfulde kokke til Bornholm – til Danmarks største kokkekonkurrence på havnen i Gudhjem, hvor der dystes på bornholmske råvarer. 

Foreningen Gourmet Bornholm har været med på hele rejsen, skubbet på, tænkt tanker, givet gode råd og fortalt de gode historier videre. Det vil vi fortsætte med. For vi ved, at udviklingen ikke stopper her. Faktisk har Bornholm for nylig etableret Danmarks første regionale madkulturhus. Samtidig har foreninger, kommunen, landbruget og flere erhvervsfremme- og vidensorganisationer gået sammen i et forpligtende samarbejde for at blive Danmarks mest dynamiske fødevareklynge og fastholde vores position indenfor produktudvikling, salg og udvikling af regionale mad-oplevelser.

Ud over vores medlemmer består Gourmet Bornholm af vores bestyrelse og sekretariat:

Bestyrelse:
Formand: Maria Barslund, Svaneke Bryghus. Tlf. 2714 9705
Næstformand: Mads Meisner, Høstet, Tlf. 5354 2124
Henrik Petersen. Stammershalle Badehotel
Jess Hoffmeyer Nielsen, Borngros
Christian Heide, Kalas Kalas
Observatør fra Bornholms Landbrug & Fødevarer: Stine Mikkelsen

Sekretariat:
Mikkel Bach-Jensen, Tlf. 2030 2820 / mikkel@gaarden.nu