Svaneke Bryghus
Økologisk Craft Beer brygget CO2-neutralt i Svaneke
Svaneke Bryghus startede som et restaurationsbryggeri i 2000, og var dengang blandt de første mikrobryggerier i Danmark. I dag er det et 100% økologisk bryggeri, der går foran i den grønne omstilling. Al brygning og tapning af bryggeriets øl er verificeret CO2-neutralt af Force Technology.
I sortimentet finder du alt fra den velkendte Mørk Guld og Classic til en alkoholfri ølserie Don’t Worry og senest en række øl på dåse. Vi har altid noget nyt i gære, som kan smages på mange af restauranterne på Bornholm herunder hos Svaneke Bryghus Restaurant på Torvet i Svaneke. Udvalgte Svaneke-øl forhandles i dagligvarebutikker i hele landet.