Tak for i år!
Efter en lang og god sæson er det nu tid for Melstedgård at gøre vinterklar.
Det bliver en travl tid for de ansatte. Både bygninger, maskiner og hegn skal gøres klar til frost og kulde - og til næste sæson. Når først portene bliver slået op igen til foråret bliver der ikke meget tid til den slags.
Og så skal dyrene jo stadig passes.
Madkulturhuset går ikke på ferie. Vi har åbent for kurser og arrangementer hele året. Hen over vinteren, og i det nye år, kommer der masser af kurser og madLabs og arrangementer af forskellig art.
I kan holde jer orienterede om hvornår det er muligt at besøge os her på siden, eller på på vores facebook-side.
... og så har vi selvfølgelig altid åbent for skræddersyede mad-arrangementer og events til selskaber, virksomheder og andre i vores skønne køkken.
Vi ses på gaarden!