Skafferiet: I midten af gaarden!
Skafferiet på Melstedgård, lidt uden for Gudhjem, er Bornholms største special-butik for bornholmske fødevarer, samt en hyggelig café.
På én og samme adresse finder du Skafferiet, det levende landbrugsmuseum Melstedgård og gaarden – Danmarks første regionale madkulturhus.
Bestil en sprød sandwich, grill selv din frokost, nyd en kaffe med hjemmebagt kage eller snup en lokal is, øl eller most i caféen. I den gamle "gård-kone", den indre længe på gården, er der masser af spændende og sjove bornholmske varer at gå på opdagelse i. Forkæl dig selv eller en du holder af.
Selvom der skal betales entré på selve museet Melstedgård, så er man altid velkommen til at besøge Skafferiet uden at det koster andet end det man fristes til at købe.
Åbningstiderne følger museets almindelige åbningstider. Dem kan du finde nederst på siden.