Efterårsferien på gaarden

Tag børn og børnebørn med til nogle hyggelige dage

Dato og klokkeslæt

12.–20. okt 10.00–16.00

Der er altid noget at komme efter på gaarden, men i efterårsferien har vi skruet lidt op for aktiviteterne.

Vi krakker sild og slår reb. Vi slagter og laver syp og suppe. Vi skærer græskar i loen og laver pandekager i madkulturhuset - og meget meget mere.

På Melstedgård er der aktiviteter hver dag fra kl. 11-13 og i madkulturhuset står dørene åbne fra kl. 13-15

Tirsdag er der jagt med vildtparade på gårdspladsen og onsdag og torsdag skal der slagtes. Onsdag kyllinger og gås og torsdag lam.
Tirsdag og onsdag er der gratis mini-workshop i madkulturhuset med focus på hvordan man anretter med stil!

Hestevognen kører tur hver dag og vores kusk, Søren, fortæller om området historie.

Vi har altid masser af dyr der trænger til et kærligt klap og killinger der skal kæles med.

Der er noget at glæde sig til!

Se dagens program i vores kalender.

OBS: LUKKET MANDAG 14.10

 

Pris

Almindelig entré