SMAGEN AF BORNHOLM 2023

Dato og klokkeslæt
25. jun–1. jul 18.00–12.00Gennemgående underviser er Thomas Guldbæk. Thomas er tilknyttet Bornholms Højskole med flere forskellige kurser. Han er også formidlingschef og naturvejleder på Gaarden – Bornholms Madkulturhus. Og så er Thomas en af landets førende eksperter i urter og vild mad. Han arbejder som konsulent for nogle af landets bedste restauranter og fødevareproducenter. Han har samarbejdet med Jacobsen Bryggeri, Kadeau, Noma, Sol over Gudhjem, Copenhagen Distillery med flere. Derudover har han 27 års erfaring som formidler, samt skribent for bl.a. magasiner som Gastro og Mad & Mennesker og med-skribent på bøger om Dansk madhistorie og Smagen af Bornholm. Også gaardens kok og køkkenchef Augustin K. Lindvad samt nogle af øens dygtige fødevarefolk er klar til at give dig en række fantastiske og lærerige oplevelser.
Som kursist på dette hold får du også den nye bogudgivelse: Smagen af Bornholm – en terroirbeskrivelse.
Denne fine bog er kulminationen af flere års research om både de naturgivne, de kulturelle og de produktionsmæssige faktorer som definerer smagen af Bornholm.
Det er første gang i Danmark at et lokalt terroir bliver beskrevet så uddybende. Bogen er skrevet i en fortællende og ofte interview-agtig stil. Men er også tænkt som en ”opslagsbog” – hvis man gerne vil blive klogere på røg, vilde urter, mejerivirksomhed eller andet.