Melstedgård : Et levende Frilands- og landbrugsmuseum.
Melstedgård landbrugsmuseum er en del af Bornholms Museum.
Det levende museum formidler gammeldags landbrug og bornholmsk madkultur. Aktiviterne følger årets gang og stedet bugner med dyr, redskaber og gamle maskiner.
I stuehuset er tiden sat i stå omkring 1860, hvor gårde som Melstedgård, var omtrent selvforsynende. Her er altid liv og ild i komfuret, og bondekonerne fortæller gerne om livet og dagen i gamle dage. Der er aktiviteter for både børn og voksne og de gamle arbejdsmetoder demonstreres dagligt: Både inde og ude.
I 2015 opførtes madkulturhuset på grønningen overfor gården, og sammen formidler de to huse bornholmsk maddannelse fra gamle dage og helt op til den moderne molekylære gastronomi.
![](/media/1203/melstedgaard-plantegning-tilrettet.jpg?anchor=center&mode=crop&width=1000&format=jpeg&quality=70&rnd=131964474300000000)
Plantegning over Melstedgård fra før Skafferiet blev bygget. Tegnet af Niels-Holger Larsen.
På siderne her kan du lære mere om Melstedgård og dens historie.