Falk Bornholm
Håndlavede og bæredygtige syp og snapse
FALK Bornholm er et lille håndværkssnapseri, der blev grundlagt i 2020 i Nexø.
Ingredienserne sanker Line Falk ved håndkraft i den bornholmske natur. Hvad der ikke gror i naturen, dyrkes og plukkes i egen og andres private haver eller købes hos lokale, bæredygtige importører. FALK Bornholms syp og snapse produceres i små batches, og sortimentet skiftes løbende ud i takt med årets gang.
Alle syp og snapse fra FALK Bornholm er lavet med håndkraft og omsorg for processen. Derfor er resultatet af snapse-produktionen små, unikke batches, som sælges via egen webshop og hos udvalgte forhandlere.