Urteture med Thomas Guldbæk
Det er blevet lidt af en tradition for os at arrangere urteture og naturvandringer. Som dem der har oplevet ham véd, er gaardens urte-ekspert en fantastisk fortæller og har en enorm viden om planter og urter og hvordan vi har brugt dem.
Om sommeren har han faste ture fra Gudhjem Havn og langs den smukke kyststrækning til Melsted. Her kan du få et nyt blik for hvad der vokser lige foran dig, men som du måske ikke ænser til daglig. Når der er aften-arrangementer på gaarden er det heller ikke usædvanligt at tage gæsterne med en tur på stranden, eller op ved de små vandhuller i skoven, for at samle lidt ingredienser til måltidet.
Masser af smukke eller tilsyneladende uanseelige planter har været brugt i køkkenet eller til medicin i hundredevis af år, og alt der har smag, har nogen på et tidspunkt prøvet at lave snaps på. Thomas har prøvet det hele og kan fortælle både sjovt og lærerigt om hvordan de mange urter har være med os gennem tiden - og stadig er det!
Hvis du er interreseret i at høre om mulighederne for få arrangeret en særlig urtetur - eller sågar en snapse-tur hvor I krydrer snapser undervejs, er du altid velkommen til at kontakte Thomas Guldbæk på mail-adressen thomas@gaarden.nu.